Fremtiden

Stormfloder i fremtidens varmere klima


Stormfloden 13. november 1872 var den kraftigste og mest ødelæggende stormflod i Østersøen i nyere tid. Går man tilbage i historien, før vandstandene blev målt systematisk med en vandtsnadsmåler, har der været beretninger om stormfloder, der sandsynligvis har været lige så høje som stormfloden i 1872. Tegningen herunder viser en undersøgelse af vandstandene fra Køge, som de har formodet at være de seneste 1.000 år.


På baggrund af en statisk analyse af denne tidsserie af høje vandstande, er det anslået, at en super-stormflod, som den i 1872, forkommer i gennemsnit med 300 års mellemrum. De er med andre ord meget sjældne begivenheder.


Klimaforandringer i et varmere klima


FN's klimapanel IPCC har i sin seneste rapport anslået, at vandstanden frem mod år 2100 vil stige betydeligt. Størrelse af stigningen vil især afhænge af, hvordan vi alle håndterer klimakrisen frem mod 2100. Men selv med det mest positive scenarie, forventes vandstanden i verdenshavene at stige med mindst med ½ meter.


Der er dog forskel hen over jorden, og omkring Danmark forventes havet at stige lidt mindre. Det skyldes blandt andet, at Danmark stadig rejser sig efter isen fra istiden er smeltet. Men det forventes alligevel, at vandstanden i Danmark i 2100 vil være omkring ½ meter højere end i dag.


Det vil selvfølgelig give udfordringer for beskyttelsen af de danske kyster. Vandstandstigningerne vil have to virkninger:


- Får vi en stormflod af samme styrke som i 1872, vil vandstanden nå ½ meter højere op, hvilket vil give udfordringer for de eksisterende diger, og der vil være flere kyststrækninger, der vil blive truet af oversvømmelser


- sandsynligheden for en vandstand på 3,0-3,5 meter vil stige, og må i 2100 forventes at forkomme i gennemsnit  hvert 150-200 år.