Genopbygningen

Genopbygningen


Genopbygningen efter stormflodens mange ødelæggelser gik hurtigt i gang. Alle hjalp til, og der blev ydet en betydelig økonomisk hjælp til de mest trængende gennem den store indsamling over hele Danmark. Læs mere om indsamlingen HER.


I transportsektoren var det især havnene i Allinge og Svaneke på Bornholm, der var meget beskadigede, og her trådte Centralkomiteen til med økonomisk hjælp. Men et af problemerne under stormfloden var, at havnene ikke var bygget til at modstå en så voldsom stormflod. Man måtte altså ikke alene genopbygge havnene, men også forbedre konstruktionerne, og det krævede endnu flere penge. Med lån fra staten blev havnene gjort i stand i løbet af nogle få år.


Digerne på Lolland-Falster


Det helt store problem efter stormfloden var imidlertid det flade sydlige Lolland-Falster. Her var digerne stort set skyllet væk, og landet lå helt åbent for en ny stormflod. Staten sendte hurtigt hjælpetropper til Lolland og Falster, der i løbet af nogle måneder fik de vigtigste diger nødtørftigt repareret. Men skulle Lolland og Falster beskyttes med en stormflod som november 1872, måtte der massiv hjælp til.


Den kom også i form af en digelov, som blev vedtaget i Rigsdagen i 1873. Her blev det vedtaget at yde støtte til bygningen af et dige langs Falsters østkyst og et længere dige langs Lollands sydkyst. 


På Falster blev der bygget et nyt dige langs den østlige kystlinje, omtrent 18 km i en højde op til 4 meter højt. På Lolland var situationen væsentlig mere kompliceret. Efter mange diskussioner endte man med at bygge et nyt, fremskudt dige på hele 63 km. Det gav mulighed for at indvinde nyt land bag diget, blandt andet Rødby og Nakskov fjorde.


Tegningen viser forløbet af digerne og de indvundene landområder.